Strandvejen 47
3390 Hundested
00000000

Foredrag i Kino

Foredrag forår 2020

DER ER GRATIS ADGANG MOD FREMVISNING AF GYLDIG BILLET

Billetter kan hentes i Hundested Kino i åbningstiden eller kan hentes på Hundested Kino`s hjemmeside.
bemærk ved køb på hjemmesiden tilgår et gybyr på 10 kr. pr. bestilling

Tirsdag 04-02-2020 Tid: 19:00 - 21:00

Einsteins relativitetsteori

Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
I foredraget vil du, ved hjælp af simple animationer, få indsigt i nogle af relativitetsteoriens mest overraskende konklusioner: at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber, men afhænger af bevægelsen af den der beskriver de fysiske størrelser, at lysets bane gennem rummet er krum og at tyngdekraften påvirker lysets farve.

Tirsdag 03-03-2020 Tid: 19:00 - 21:00

Det er bare en virus
Foredrag ved overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut
De er overalt, virus: det mindste smitstof som trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. De fleste af dem er fredelige, men en del af dem giver sygdom og det er nogle af dem du vil høre om: "de grove", "de utilpassede", "de klamme" og "de virkelig syge". Dem der rammer os mennesker. Dem vi bør kende. Hør de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de "tænker" og hvordan virusforskerne tænker.

Tirsdag 10-03-2020 Tid: 19:00 - 21:00


Fremtidens natur

Foredrag ved professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger bør vi satse på?

Tirsdag 31-03-2020 Tid: 19:00 - 21:00


Dybhavet - nyt fra en ukendt verden

Foredrag ved professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut,
Syddansk Universitet og professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience,
Aarhus Universitet.
Havbunden er Jordens største bioreaktor. Under overfladen lever ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. Hop ombord på avancerede ubådsrobotter når to af verdens førende forskere afslører helt uventet liv i undergrunden og på de største havdybder.

Uge 17 ti 21-04-2020 Tid: 19:00 - 21:00

Rask og glad - tak dine unikke mikrober

Foredrag ved professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet
Hør om ny forskning som viser hvordan vi hver især med en sund livsstil og et naturligt forhold til vores mikrober - bakterier, vira, svampe, arkæer og bakteriofager - kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.