Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

CPH:DOX: Legacy
Forestil dig at Kendrick Lamar, Drake og Beyonce flyttede fra USA til København og Stockholm i morgen. I 1950’erne, 60’erne og 70’erne blev Skandinavien pludselig et mekka for tidens mest nyskabende musik: jazzen. Det mørke nord blev et fristed for sorte, amerikanske jazzstjerner.
Her kunne de i langt højere grad være i fred for det politi og den racisme, der forfulgte dem i USA, og spille på lokale klubber, være spirituelle og misbruge heroin uden hele tiden at blive forstyrret. Her kunne de være stjerner og blive hyldet som fortjent. Og så stiftede mange af dem familier og fik børn. Og det er de voksne børn af superstjerner som Dexter Gordon, Don Cherry, Sahib Shihab, Joe Harris og Quincy Jones, der fortæller historien i ’Legacy’.
En historie om racisme, segregering og politisk aktivisme. En historie om de konsekvenser, børnene nogle gange måtte betale for deres fædres frihed. Og så er det selvfølgelig også en historie om musik, og en guldgrube af en periode i den skandinaviske musikhistorie.
Oplæg inden filmen ved Jamil GS, søn af jazzlegenden Sahib Sb.
Filmen vises som en del af HALSNÆS:DOX
Støttet af Halsnæs Kommunes Visionspulje, NordeaFonden, Kulturministeriet, Danmarks Radio og Biografklub Danmark.